Kalles pappa og jeg
Det er lidt underligt at tiden går så hurtigt. Det er på sin vis märkeligt at det allerede er blevet oktober måned og vi kan sige at vi blev foräldre i forrige måned, september. Herhjemme står tiden ikke längere helt stille, men tiden er begyndt at gå igen og det er blevet lettere at lägge planer og overskue et par dage frem i tiden. Men samtidigt har vi skabt en lille tryg verden herhjemme, hvor Karl bliver nävnt hver dag men hvor vi også taler meget om os og hvordan vi får en hverdag til at fungere indenfor en när fremtid. Denne hverdag närmer man sig med små skridt, dels med den nye lejlighed og vore job. Fredrik begynder at arbejde först og så jeg senere.
Vi er begyndt at lägge planer for den näste måneds tid, hvilket på sin vis er ret trygt - livet fortsätter jo efter alt. Der kommer også flere besög fra Danmark de näste par uger, hvilket vi gläder os rigtigt meget til, ikke mindst til Astas besög ,o)
Man kan godt indimellem föle lidt dårlig samvittighed over at livet fortsätter uden Karl, men pointen er netop at livet fortsätter med Karl, bare ikke på den måde som vi havde tänkt os. Jeg tror aldrig vi vil glemme dagene med Karl - det er muligt at tiden vil göre det vanskeligligere at erindre de små detaljer, men det er på sin vis helt i orden.
Vi har talt en del om, hvordan vi vil minde Karl - og vi er ved at lave en lille fin mindekasse med alle Karls ting og billeder. Men dette er ikke det samme som at vi skal lägge alle fölelser omkring Karl i kassen, tvärtimod er det rart at tale om ham.
I morgen er det atter tid til at lidt praktiske ting, dels inden cermonien på tirsdag og dels lidt papirer til myndighederne. Såret fra kejsersnittet skal også tjekkes i morgen, håber at det er vokset pänt sammen uden problemer.
Vi er begyndt at lägge planer for den näste måneds tid, hvilket på sin vis er ret trygt - livet fortsätter jo efter alt. Der kommer også flere besög fra Danmark de näste par uger, hvilket vi gläder os rigtigt meget til, ikke mindst til Astas besög ,o)
Man kan godt indimellem föle lidt dårlig samvittighed over at livet fortsätter uden Karl, men pointen er netop at livet fortsätter med Karl, bare ikke på den måde som vi havde tänkt os. Jeg tror aldrig vi vil glemme dagene med Karl - det er muligt at tiden vil göre det vanskeligligere at erindre de små detaljer, men det er på sin vis helt i orden.
Vi har talt en del om, hvordan vi vil minde Karl - og vi er ved at lave en lille fin mindekasse med alle Karls ting og billeder. Men dette er ikke det samme som at vi skal lägge alle fölelser omkring Karl i kassen, tvärtimod er det rart at tale om ham.
I morgen er det atter tid til at lidt praktiske ting, dels inden cermonien på tirsdag og dels lidt papirer til myndighederne. Såret fra kejsersnittet skal også tjekkes i morgen, håber at det er vokset pänt sammen uden problemer.
Kommentarer
Trackback
